Allergener i restauranter og pizzeriaer: reglerne i Danmark

Opdateret 21. oktober 20265 min. læsningRomain Ferrand — pizzaiolo, 12 år i madvogne og i restauranter

Forordning (EU) 1169/2011 kræver, at du oplyser om de fjorten allergener, også i mad, der ikke er færdigpakket. I Danmark må du gøre det mundtligt i butikken, hvis et synligt skilt siger, at kunden kan spørge personalet. Bestilles maden på en hjemmeside, skal oplysningen stå på hjemmesiden, før kunden trykker køb.

De fjorten

AllergenHvor det gemmer sig i en pizzeria
Glutenholdige kornsorterDej, mel på bordet, pitabrød, rasp
KrebsdyrRejer, scampi
ÆgFrisk pasta, dressinger, tiramisu
FiskAnsjoser, tun, også i små mængder
JordnødderSaucer, desserter
NødderPesto, desserter, visse salater
SojaFærdige saucer, kødalternativer
MælkMozzarella, fløde, smør, hvidløgsdressing
SelleriBouillon, saucer, krydderiblandinger
SennepDressinger, marinader, kebabsauce
SesamfrøBrød, durumbrød, tahin
Svovldioxid og sulfitterVin, soltørrede tomater, oliven
LupinVisse glutenfri melblandinger
BløddyrBlæksprutte, muslinger

Bilag II til forordning (EU) 1169/2011. Den samme liste gælder i hele EU.

Bemærk durum og pita. Danske pizzeriaer er ofte også grillbar, og dressingerne til kebab og pommes frites er der, hvor mælk, æg og sennep oftest bliver glemt.

Den danske udgave: mundtligt er tilladt

Fødevarestyrelsen siger det ligeud: oplysninger om allergener kan gives skriftligt eller mundtligt. Det gælder mad, der serveres på stedet, og mad, der pakkes på salgsstedet efter kundens ønske. En pizza i en æske hører altså med. Vælger du den mundtlige vej, gælder to ting:

  1. Der skal et synligt sted, fx på et skilt i butikken, stå, at kunden kan spørge personalet om allergener.
  2. Den, der står ved disken, skal kunne svare rigtigt, hver gang. Det kræver, at svaret findes et sted, også når det er afløseren, der står der.

Bestilling på nettet ændrer kravet

Her er Fødevarestyrelsen lige så tydelig: bestilles maden via en hjemmeside, skal allergenoplysningen også fremgå af hjemmesiden. Kunden skal have de obligatoriske oplysninger, inden der klikkes køb, ikke ved levering, og ikke via et telefonnummer, man «kan ringe til».

I praksis betyder det: allergener pr. ret på menukortsiden, fremhævet, så de kan ses. Ikke i en pdf, og ikke i et bilag, ingen åbner. Og når du alligevel er der: sælger du mad på din hjemmeside, skal der også være et link til din kontrolrapport på findsmiley.dk.

Krydskontaminering og hvad du må skrive

Mel hænger i luften. I et køkken, hvor der rulles hvededej, er «glutenfri» et udsagn, du skal kunne stå inde for: EU-grænsen er 20 mg/kg. Kan du ikke garantere det, så skriv det i almindeligt sprog: «lavet af glutenfri råvarer i et køkken, hvor der bruges hvedemel». Det er ærligt, og det kan forsvares.

Den frivillige advarsel «kan indeholde spor af» erstatter ikke den obligatoriske allergenoplysning. Den ene står ved siden af den anden.

Det kan du gøre i dag

  1. Lav en linje pr. ret med allergenerne. Arbejde én gang, derefter vedligehold.
  2. Print den, og hæng den, hvor personalet står, ikke i en skuffe.
  3. Sæt skiltet op ved kassen og ved afhentningen.
  4. Sæt de samme oplysninger pr. ret på din hjemmeside.
  5. Gennemgå listen, hver gang du skifter leverandør. Opskrifter ændrer sig uden varsel.

Din hjemmeside kan være online før aftenens vagt

Fem minutter. Intet betalingskort. Så er du online.

Kom i gang

Sæt dit menukort online viser, hvordan du viser allergener pr. ret uden at gøre kortet ulæseligt.

Kilder