Digitalt menukort med QR-kode til din pizzeria
Et digitalt menukort er det samme kort set fra to steder: ved bordet via en QR-kode og hjemme via et link. Det første betjener en, der allerede sidder ned, det andet en, der stadig vælger. Den samme adresse kan klare begge.
De to kort er ikke det samme
| I restauranten (QR) | Offentligt (link) | |
|---|---|---|
| Hvem læser | En gæst, der allerede sidder | En, der stadig vælger, hvor han skal spise |
| Formål | At tage imod bestillingen | At få ham til at komme |
| Brug for billeder? | Knap nok | Ja, det er grunden til at komme |
| Brug for priser? | Ja | Ja, og som det første |
| Skal det kunne findes? | Nej | Ja, det er hele pointen |
I praksis dækker én velbygget side begge. Forskellen er, hvor du placerer den: QR-koden på bordet og i vinduet, linket på Google, på Instagram og i din mailsignatur.
QR-koden
- Laves ud fra adressen på dit kort og virker stadig, når kortet ændres.
- Trykt på en bordholder, i vinduet eller på pizzaæsken.
- Tjek, at den fører til en hurtig side: den, der scanner, sidder allerede og venter.
- Sæt den også på bonen, til den, der bestiller hjemmefra næste gang.
Udsolgt, uden at trykke om
Den daglige fordel ved digitalt er ikke designet: det er at fjerne den udsolgte pizza med ét tryk og sætte den tilbage i morgen uden at skrive den igen. I restauranten betyder det, at du ikke skal sige «den er desværre udsolgt» midt i aftenen.
Allergener må gerne oplyses mundtligt ved bordet, hvis et skilt fortæller gæsten, at man kan spørge. Står de i stedet ved hver ret på det digitale kort, er spørgsmålet besvaret, før det bliver stillet.
Sådan bygger du kortet op og reglerne om allergener.
Din hjemmeside kan være online før aftenens vagt
Fem minutter. Intet betalingskort. Så er du online.
Kom i gang